Vi har samlet en række af ofte stillede spørgsmål om CSRD for at svare på dem og give et større indblik i direktivet. 

Bæredygtighedsrapportering

Hvilke virksomheder bliver ramt af CSRD og hvornår? 

2024	Børsnoterede virksomheder, statslige aktieselskaber i regnskabsklasse D og andre PIE-virksomheder1, som er store efter grænserne for regnskabsklasse C-stor og i gennemsnit for året havde over 500 medarbejdere (det vil sige en ”stor stor”). For modervirksomheder anvendes grænserne på koncernen.
2025	Alle andre store virksomheder, såvel børsnoterede som ikke-børsnoterede, som er store efter størrelsesgrænserne for klasse C-stor. For modervirksomheder anvendes grænserne på koncernen.
2026	De resterende børsnoterede virksomheder, som er små eller mellemstore efter størrelsesgrænserne for henholdsvis klasse B og klasse C-mellem. Disse virksomheder har dog i to år mulighed for at ”springe over” med en kort forklaring i ledelsesberetningen om, hvorfor denne mulighed udnyttes.  Små og mellemstore børsnoterede modervirksomheder omfattes ikke (direkte) af kravet om at rapportere for hele koncernen.
2028	Tredjelandsvirksomheder med væsentlige aktiviteter i EU. Rapporten skal offentliggøres senest 12 måneder efter balancedagen.

¹ PIE-virksomheder udgør i denne relation virksomheder med værdipapirer noteret på en EU/EØS-børs, statslige aktieselskaber i regnskabsklasse D og kreditinstitutter og forsikringsselskaber.

Hvad med dattervirksomheder?

Dattervirksomheder er fritaget for kravene i CSRD, hvis en overliggende modervirksomhed udarbejder en konsolideret bæredygtighedsrapport, der lever op til kravene i CSRD. Det samme gælder for PIE-virksomheder, hvis ikke de falder ind under grænserne for store virksomheder.  

En dattervirksomhed med værdipapirer noteret på en EU/EØS-børs, som er en stor virksomhed (eller en stor underkoncern), kan ikke udnytte undtagelsen. 

Dattervirksomheder, der er fritaget fra kravene i CSRD, skal i deres ledelsesberetning inkludere:  

• Navn og hjemsted for modervirksomheden, der udarbejder den konsoliderede ledelsesberetning
• Weblinks til den konsoliderede ledelsesberetning
• En reference til datterselskabets undtagelse af kravene i CSRD i deres egen ledelsesberetning 

I tilfælde, hvor der er stor forskel i risici og indvirkning mellem modervirksomhed og en eller flere dattervirksomheder, skal modervirksomheden fremlægge en fyldestgørende beskrivelse af de risici og indvirkninger, sådanne dattervirksomheder har, deriblandt om nødvendigt information om dattervirksomhedens due diligence-processer.

Som noget nyt omfatter CSRD visse dattervirksomheder og filialer på en særlig måde. EU ønsker nemlig, at virksomheder i tredjelande, som har væsentlige aktiviteter i EU, skal give bæredygtighedsoplysninger.

Hvad er omfanget af rapporteringskravene?

Virksomheder, der er omfattet af CSRD, skal indberette de oplysninger, der er nødvendige for at forstå virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsforhold, og hvordan disse forhold påvirker virksomhedens udvikling, resultat og position. Virksomheder skal rapportere efter EU’s bæredygtighedsstandarder (se spørgsmål længere nede om bæredygtighedsstandarderne).

Information, som virksomheden skal rapportere: 

• Beskrivelse af forretningsmodel og strategi samt muligheder og modstandsdygtighed over for bæredygtighedsrisici og transitionsplaner
• Mål og status på opnåelse af mål, med dertilhørende indikatorer
• Virksomhedens bæredygtighedsledelse (administrative, ledelses- og tilsynsorganer og deres ekspertise og færdigheder til at udføre deres rolle)
• Bæredygtighedspolitikker
• Incitamentsordninger knyttet til bæredygtighedsspørgsmål
• Due diligence på bæredygtighedsforhold og processen for udførelsen af den
• Væsentlige risici og håndtering af risici
• Dobbelt væsentlighed
• Oplysninger om forretningsdrift, værdikæde, herunder produkter og tjenester og forretningsforbindelser og virksomhedens forsyningskæde 

Hvor skal virksomhederne rapportere om bæredygtighed?

Rapportering om bæredygtighed skal stå i ledelsesberetningen i et dedikeret afsnit. Virksomheder skal derfor aflægge deres bæredygtighedsrapportering samtidigt med deres årsrapport.

Hvilke bæredygtighedsstandarder skal virksomhederne bruge?

Rapporteringsstandarderne, som virksomhederne skal rapportere efter, kaldes European Sustainability Reporting Standards (ESRS). ESRS’erne skal godkendes af Kommissionen senest den 30. juni 2023 som delegerede retsakter. Det er igennem ESRS, at de detaljerede krav til bæredygtighedsrapportering efter CSRD fastlægges. Udkastene til ESRS bliver udarbejdet af the European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG).

I hvilket format skal virksomhederne rapportere?

Virksomheder skal udarbejde deres bæredygtighedsrapportering i elektronisk rapporteringsformat og opmærke oplysningerne efter en hertil udviklet fælleseuropæisk taksonomi. Rapporteringen indberettes i første omgang til Erhvervsstyrelsen, og senere vil de opmærkede oplysninger blive overført til den kommende europæiske database for bæredygtighedsoplysninger (ESAP).

Erklæring på bæredygtighedsrapportering

Er det lovpligtigt at få tredjeparts erklæring?

Det bliver et krav at få en uafhængig tredjeparts erklæring på rapportering om bæredygtighedsinformation. Kravet gælder for rapportering fra regnskabsåret 2024 for de virksomheder, der er omfattet af CSRD.

Hvilket erklæringsniveau bliver krævet?

Erklæringsniveauet vil være med begrænset sikkerhed. Det er fremsat i CSRD, at der dernæst kan ske en overgang til høj grad af sikkerhed efter Kommissionens vurdering af, om det er muligt for godkendte revisorer og virksomhederne at udføre og leve op til.

Hvad er omfanget af erklæringsopgaven?

Der skal afgives erklæring på:

• Overholdelse af reglerne for rapportering under CSRD i artikel 19a, herunder med rapporteringsstandarderne vedtaget i henhold til artikel 29b eller artikel 29c.
• Proces udført af virksomheden til at identificere de oplysninger, der skal rapporteres i henhold til førnævnte rapporteringsstandarder.
• Compliance med kravet om opmærkning af bæredygtighedsrapportering i henhold til artikel 29d (digitalisering).
• Compliance med rapporteringskravene i forordning (EU) 2020/852, artikel 8 (taksonomiforordningen).

Hvilke standarder forventes at blive brugt til erklæringsafgivelse?

Medlemsstaterne af EU kan vælge at anvende nationale erklæringsstandarder, så længe Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en erklæringsstandard.

Kommissionen skal inden den 1. oktober 2026 vedtage en erklæringsstandard for begrænset sikkerhed gennem delegerede retsakter.

Senest den 1. oktober 2028 skal Kommissionen vedtage en erklæringsstandard med høj grad af sikkerhed efter vurdering af, om det er muligt at erklære sig med høj grad af sikkerhed på bæredygtighedsrapporteringen.

Hvem må afgive erklæring på bæredygtighedsrapportering?

Medlemslande kan tillade at:

1. en anden revisor end den lovpligtige revisor af årsregnskabet afgiver udtalelsen om bæredygtighedsrapporteringen; og
2. en uafhængig udbyder af erklæringsydelser (independent assurance service provider; ”IASP”) etableret i medlemslandet kan gøre det.  

Option 1 kan tillades uden at tillade option 2, men option 2 kan ikke tillades uden at tillade option 1. Ved option 2 skal medlemslandet sikre, at en IASP er underlagt tilsvarende krav som revisor for at kunne afgive udtalelsen.  

Medlemslande, der har valgt at åbne markedet for erklæringsydelser ved option 2), skal fire år efter ikrafttrædelse af CSRD (dvet vil sige fra januar 2027) tillade, at IASP’er fra andre EU-lande kan udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.  

I CSRD bliver der lagt vægt på, at det er vigtigt, at der bliver sikret en forbindelse mellem finansiel information og bæredygtighedsinformation. Her spiller revisor en vigtig rolle i forhold til at sikre denne forbindelse som erklæringsafgiver på bæredygtighedsrapportering.

Hvilke uddannelseskrav er der for at kunne erklære sig på bæredygtighedsrapportering?

Erhvervsstyrelsen arbejder lige nu med det danske lovgivningsarbejde, som blandt andet omfatter de krav, der skal stilles til de personer, der skal afgive erklæringer på de kommende bæredygtighedsrapporteringer.

Det er vores forventning, at alle nyuddannede godkendte revisorer, som også ønsker at kunne afgive erklæringer på bæredygtighedsrapporteringen, fremover vil skulle bestå en ny særlig bæredygtighedseksamen. Direktivet stiller dertil krav om, at kandidaten skal have mindst 8 måneders erfaring med at udføre erklæringsopgaver på bæredygtighedsrapportering.

Direktivet etablerer en særlig overgangsordning for eksisterende godkendte revisorer og for personer, som har påbegyndt uddannelse som godkendt revisor.

FAQ’en er udarbejdet på baggrund af Accountancy Europe’s FAQ og tilpasset det danske marked.